Rude Strand Prisen
Rude Strand Prisen er indstiftet, da Seniorakademiet Rude Strand blev etableret i 2018.
Prisen gives til
»En person, forening, organisation eller virksomhed, som i tale, skrift eller handling har kæmpet for dannelse, ordentlighed, respekt og tolerance og dermed stimuleret vores lyst til at tage aktivt medansvar for demokratiet i Danmark.«
Prisen består af
et værk af en kunstner fra højskolens lokalområde og et kontant beløb på 8300 kroner, der refererer til postnummeret for Rude Strand Højskoles lokalområde.
Prisen kan ikke søges.
Den uddeles af initiativgruppen bag Seniorakademiet Rude Strand:
Arne Rolighed, fhv. sundhedsminister og tidl. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jørgen Koldbæk, journalist og fhv. direktør i Skandinavisk Film Kompagni, Eva Marie Bach og Aage Augustinus, fhv. forstandere Rude Strand Seniorhøjskole, og Helle Holvad og Carsten Holvad, forstandere på seniorhøjskolen Rude Strand Højskole.