Kursus nr. 12
18. – 23. marts 2024
”Følg trygt dem, der søger sandheden, men husk at flygte fra dem, der har fundet den”.
En klassisk højskoleuge med plads til tvivl, undren, store spørgsmål og søgen efter mening. Nye perspektiver på livet, døden og kærligheden.
Kompetente og passionerede foredragsholdere vil føre os ned i emner, som nogen tager for givet og mange stiller spørgsmålstegn ved. Vi skal høre oplæg om tro, om videnskab og om tvivl – og nyde god tid til refleksion og gode samtaler i ægte højskolestemning.
Mød bl.a. Ph.d. studerende Mikael Brorson fortælle om Søren Kierkegaard, få et oplæg fra ”Frirummet” om debatkultur i Danmark.
Kursusledere: Helle Bak Holvad og Helge Teglgård
Detaljeret program udkommer ca. et halvt år før kurset afholdes.
Pris: 5.050 kr. ved enkeltværelse med havudsigt og med delt bad/toilet med naboværelset.
Rabat: 400 kr. ved delt dobbeltværelse med havkig.
Rabat: 400 kr. ved enkeltværelse uden havudsigt.
Tillæg: 800 kr. ved enkeltværelse med havudsigt og eget badeværelse.