Kursus nr. 23
3. – 8. juni 2024

Sammen vil vi fejre, at vi bor i et helt særligt lille land. Et land med demokratiske principper, frihed til at ytre sig og være den, man vil. Men også et land med en prægtig natur og ikke ret langt fra den ene dialekt til den anden. Her er højskoleugen, der giver dig alt, hvad hjertet begærer af fællessang, højskoleånd, plads til debatter og de smukkeste solopgange.

Grundlovsdag tager vi til fest på Testrup Højskole, hvor demokratiet hyldes af prominente gæster hele eftermiddagen.

Hjemme på højskolen kan vi glæde os at møde bl.a. kunstneren Kasper Købke, der har tegnet Danmarkshistorien, historiker Bertel Nygaard, der fortæller om Grundloven – og så skal vi på en heldagsudflugt til smukke Samsø.

Kursusledere: Helle Bak Holvad og Carsten Holvad

Detaljeret program udkommer ca. et halvt år før kurset afholdes.

Pris: 5.250 kr. ved enkeltværelse med havudsigt og med delt bad/toilet med naboværelset.
Rabat: 400 kr. ved delt dobbeltværelse med havkig.
Rabat: 400 kr. ved enkeltværelse uden havudsigt.
Tillæg: 800 kr. ved enkeltværelse med havudsigt og eget badeværelse.

Klik for tilmelding til “Danmark dejligst”